Broccolisalat som tilbehør

Broccolisalt her af rå broccoli kombineret med syre, sprødhed og sødme er en ret lækker vintersalat som ikke tager ret lang tid at tilberede. Her er en nem opskrift på en broccolisalat, som smager godt – velbekomme.

Du skal bruge (tilbehør 4 personer)

1 broccolihoved

1 æble

1 lille rødløg

1 håndfuld rosiner

1 håndfuld græskarkerner

1 dl cremefraiche

1 spsk. hindbæreddike

Rød skovsyre

Lidt sukker, salt og peber

Sådan gør du

Start med at fordele græskarkernerne på et stykke stanniol, som du putter i en varm ovn (170 grader). Varm dem i ca. 8-10 minutter, men hold øje med dem,

Bryd broccolihovedet op i små buketter og fordel dem på en tallerken. Snit løget i tynde skriver og æblet i tynde både. Fordel disse samt rosinerne over broccolien.

Bland cremefraichen med eddiken og smag til med salt, peber og sukker. Hæld dressingen over grøntsagerne.

Afslut med at drysse de ristede græskarkerner over salaten og til sidst lidt rød skovsyre

Noter om maden

Denne salat kan godt bruges til en omgang ”tøm køleskabet”. Du kan evt. putte stegt bacon eller serano skinke, som er varmet i en ovn hen over salaten. Du kan også justere med f.eks. rosenkålblade eller tynde skiver gulerod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *