Kategoriarkiv: Noter om mad

Den kolde vintertid skal varmes med masser af kål, kraftig rødvin og braiseret kød

Oktober og november er et par lange måneder. Fornemmelsen af at det regner konstant og er mørkt hele tiden er for mig en ganske god beskrivelse af disse måneder – og mange flere måneder, som kommer igen lige så snart den ellers hyggelige julemåned er forbi.

Heldigvis er der et perspektiv, som også gør denne tid ganske spændende, og det er naturligvis det tydelige sæsonskifte i køkkenet. Nu kommer der masser af kål i butikkerne, de kolde dage passer perfekt til braiseret mad med kraftige vine, og syltesæsonen sættes i gang. Det er nærmest lidt som et kinderæg! Bare meget meget sjovere!!

De sidste par uger har den allerede stået på at få lavet hjemmelavet leverpostej, pickels, skank med mos og confit cannard med ovnstegte kartofler i andefedt. Men det stopper jo heldigvis ikke her. Nedenfor finder du nogle lækre vinteropskrifter indenfor et par forskellige kategorier, som forhåbentligt kan bringe lidt inspiration til de mørke og våde måneder vi går i møde.

KÅL

En blød og cremet jordskokkesuppe eller blomkålssuppe med torsk og bacon serveret i varme tallerkener går altid lige i hjertet. Kan både bruges som forret eller hovedret.

jordsokkesuppe

En italiensk frittata med kål er perfekt spise til enten frokostbordet i weekenden eller en nem middagsret en træls tirsdag aften.

frittaingredienser fritta med kål

Selleripure til kød eller fisk er nemt og smager bare altid godt

KØD

Lammekøllen med rodfrugter – og rester til en shawarma dagen efter.

lammekølle færdig rulle shawarma

Lammeskank med kartoffelmos lavet på smør.

lammeskank

Svinekotelet på skaft med efterårsæbler, spidskål og salvie.

IMG_00000075 IMG_00000077

VIN

Nu skal de tunge og varme vin i glasset. Sørg for at få drukket noget vin fra Rhone, Toscana, Barolo, Barosso Valley og Russian River. Sidst nævnte skal være på Cabernet, men så begynder det også at spille. Tjek Wine country for nogle anbefalinger.

Postkort fra Malaga – Sol, strand, tapas og masser af foie gras

Kæresten og jeg drog til Malaga, Spanien, på en forlænget weekend primo september. Valget faldt på Malaga, da vi jagtede en semi-storby, som både kan fremvise sol, strand og dejlig mad. De mere klassiske løsninger (hjemme hos os) på denne kombination er ellers Barcelona eller Nice, men denne gang blev Sydspanien valgt som destination.

Vores forventninger blev til fulde opfyldt; og vi tilbragte fem dejlige dage med stand, sol, by og masser af dejlig mad.

Vi startede med en frokost på Uvedouble Taberne. UT ligger på Cister Calle tæt på marinaen, og kan i den grad demonstrere en ny og opdateret version af tapas-universet. På UT oplevede vi for første gang, at der er foie gras på rigtig mange menukort i Malaga. Det hænger sammen med, at Malagas hovedbidrag til vinfolket er de søde vine, som bl.a. laves på Moscatel – den vin kalder på fedme, og det har de forstået i Malaga.

iberian-pork-uv_malaga foiegrass-uvedouble

Til den øvrige del af frokosten drak vi en El Paraguas, Atlantico, Ribeiro fra 2015 til  22 Euro. En ganske enkelt fantastisk sprød hvidvin, som gik rigtig godt til de øvrige retter. Desværre kan den ikke købes i DK.

malaga_svaerdfisk

Af andre tapas på UT blev vi blandt andet forkælet med sværdfisk cerviche; stegt Iberian gris med Padron peberfrugter, patatas brava og et par desserter med bl.a. cheesecake og jordbær.

Uvedouble er ganske enkelt et must, hvis du er i Malaga!

En anden lækker madoplevelse var vores frokost på et af spisestederne ved standen. Vi holdte til på stranden bag havnefronten (Malagueta), hvor restauranterne grillede fisk på spyd. Her nød vi en super simpel frokost med grillede sardiner og en grøn salat til (og en kold flaske husets hvidvin). Det skal ganske enkelt prøves!

strand-malaga sardiner_malaga

Malaga er ejer af en enkelt restaurant med en Michelinstjerne. Vores erfaring med stjerne i Spanien har været yderst positive (se postkortet fra Madrid her); hvorfor det naturligvis også skulle prøves i Malaga. Her hedder restauranten Jose Carlos Garcia. JCG ligger på havnefronten; og er uden tvivl en af de flotteste restauranter, som jeg har været på. Cementgulv, rustikke borde og en hel væg som alene består af grønne planter.

jcg2_malaga jcg_malaga

Pga. skaldyrsallergi hos kæresten kunne vi ikke springe på tastingmenuen, så vi valgte det, som JCG kalder for ”soft menuen”. Den står i 60 Euro og består af fire retter plus et par snacks. Hertil drak vi vin på glas. Maden var god, men ud af de fire retter var det kun to, som reelt løftede sig til Michelinniveau.

jcg_malaga-fisk

Udvalget af vin på glas var også meget begrænset. De har to røde og to hvide. Vi fik nogle fine vine, men det var ikke genialt. Regningen lød på 220 Euro – inkl. cava i starten og kaffe med chokolader til slut – det kan jo omvendt heller ikke kaldes for voldsomt, men reelt kunne de penge være givet bedre ud på f.eks. UV.

Derudover besøgte vi mange mindre tapassteder over dagene. Generelt var niveauet højt og konklusionen er, at Malagas tapassteder ganske enkelt har styr på det!

Vi fik på en enkelt restaurant kastet os over mere foie gras og vine fra Malaga. Det var på Cafe de L’abuel, hvor vi først fik en en foie gras ret med jordbærmarmelade og balsamico.

foie-med-gedeost_malaga foie-med-pommes_malaga

Det var lidt som en tidsmaskine at spise og se tallerkenen: firkantet og med balsamico rundt om siderne, men det smagte jo godt – selvom jordbærmarmeladen nok var til den meget søde side. Den næste ret blev baseret på en anbefalingen af tjeneren. Her er vi ude i det lidt mere vulgære: en stor portion hjemmelavet og grove pommes fritter som toppes op med stegt iberian gris, to store og tykke skiver foie gras og til sidst et spejlæg på toppen. Det smagte himmelsk J

En af de sidste dage fandt vi også det lokale marked. Det opfylder til fulde alle ønsker alle gastrofile m/k kan have med masser af frugt, kød, skalddyr og grøntsager i bunker i de tre torvehaller, som udgør Mercado Central de Atarazana.

mercadoii-malaga mercado_malaga

Hvis du kommer forbi Malaga, så er ovenstående steder absolut et besøg værd, men ellers prøv den hyggelige og travle Cortilja de Pepe (ved Plaza Merced) hvor de griller små pølser på en lille grill i baren og servere lækre fyldte peberfrugter; eller tag forbi den klassiske tapasrestaurant Taberne Del Siglo, hvor de har Juve Camps på glas; eller måske El Tres, som har helt styr på deres gazpacho – og i øvrigt ligger lige ved stranden på Plaza Malagueta. Omvendt er der ingen grund til at besøge El Pimpi, som du ellers støder på, når du læser om madsteder i Malaga – det er ganske enkelt for turistet.

Skulle du ikke have ferieplaner i den nærmeste fremtid, så finder du her et par gode og nemme opskrifter på lidt tapas: De spanske kødboller (Albondigas) samt tortilla og tomatbrød. Det er ikke helt som at være der selv – men tæt på…

tortillas2

Champagne og fisk….fisk og champagne….champagne og champagne….

Vi har igennem en længere periode haft den her flaske Champagne fra Philipponnant, Brut, Grand Blanc 2004 liggende i vinrkælderen. Den har bare råbt og skreget om at blive åbnet – og så endelig en lørdag aften, hvor der var masser af gode grunde til at finde den frem. Fantastisk!!

 Philipponnant Grand Blanc fra 2004 er en frisk, let vin med en smule struktur. Den har masser af citrus, lidt mineralitet (mangler muligvis en smule på denne front), læskende og med en lækker venlig og imødekommende duft – i bund og grund en super lækker champagne, som er meget velegnet til nogle lette fiskeretter. Men den vil afgjort også kunne drikkes uden nævneværdige ”side-orders”.

 En Blanc fra Champagne er kendetegnet ved, at den er lavet på chardonnay og ikke Pinot Noir, som ellers er den mest gængse drue for en champagne. Så på den måde bliver den absolut også lidt anderledes – men er efter min mening en absolut super flaske champagne!

Aftenens menu bestod af fire fiskeserveringer. Oprindeligt var tanken at lave et lille tapasbord baseret på fisk – men de fisk jeg kom hjem med flyttede menuen sig fra ”dansk forstået tapas” til fire fiskeserveringer, som alle er potentielle forretter, men som også kan opjusteres til hovedretter. Specielt tunen og skærisingen kan nemt udvikles til en hovedret. Men ellers blev menuen opbygget således:

 1)    Hapsere med Cerviche og laksetatar på ristet rugbrød;

2)    Stegt torskerogn med kapersmayo på ristet rugbrød og purløg

3)    Lynstegt og rå tun med et thai-twist

4)    Skærising som den muligvis serveres i Italien med parmesan, pasta og citrus.

På mange måder blev aftenens menu dermed en rejse rundt i verdens afkroge – men gældende for alle fire serveringer er, at de er nemme og super lækre. Specielt tunen og skærisingen er retter, som nemt kan varieres efter, hvad du har i køleskabet.

Dessert tænker du muligvis nu – og ja, den manglede – men en sen afslutning med chokolade og kaffe er jo absolut ikke noget, som der kan kimses af.

Fond

Du kan læse i samtlige franske kogebøger (og i kogebøger, hvor kokken er fransk inspireret/uddannet), hvordan fonden er selve sjælen i dit køkken og basen i din madlavning og naturligvis grundstenen i din sauce. Du kan finde tykke bøger om fonden og saucer, og om hvordan de forskellige processer undervejs er med til at få smagsnuancerne frem i din sauce. For mig er der et par centrale elementer, som jeg forsøger at holde mig til, når jeg laver fond (hvilket er alt alt alt for sjældent):

1) Tiden arbejder for dig

2) Husk at få stegeskorpe på dit kød (og få brændt dine grøntsager af med stegeskorpe) – ellers smager det hele kun af grøntsager og kogt kød når du er færdig;

3) Husk at smage til undervejs.

De forskellige opskrifter for fond ligner hinanden meget. Sidste gang jeg skule lave fond var nytårsaften. Her blev Pasfall, Hermann, Cunningham og Kirk studeret – og selvom der absolut er nuancer, så er der nu nogle klassiske guidelines, som går igen. Dem holder jeg mig også til.

Skulle du have en stor trang til at læse mere om fondens tilblivelse ud fra et molekylært, historisk og/eller kemisk perspektiv, så skrev Pia Snitkjær en Ph.d. afhandling i 2010: Investigations of meat stock from a Molecular Gastronomy perspective. Her kan du blandt andet læse: 1) Smagen af stegt kød er en af de nuancer, som tager længst tid at få frem i din fond, 2) De fleste kokke siden 1800-tallet anbefaler, at du starter med kold vand 3) Du ikke må hælde kold vand i din fond undervejs, 4) Der er en balance mellem tab af aroma og fremavl af smag i forhold til kogetid og 5) Umami’en er en central rolle i selve processen, og den blev allerede identificeret i fonden i 1800-tallet. Her hed det blot ikke umami. Kan kun anbefale, at du får læst afhandlingen – den indeholder nogle gode tanker om hele processen. 

Men ellers finder du en opskrift på en brun fond her. Og i disse kolde januardage er dette et absolut hit at pusle med henover en lørdag eller en søndag. Så er du klar til dejlige varme og smagfulde saucer, når den lidt kedelige asketiske januar slutter.

God fornøjelse.

Januar – Askese, Palæo, Fedtstoffer og Den Sunde Pariserbøf

Januar er for mit vedkommende altid en måned, hvor den lidt mere sunde vinkel sættes ind. Alkohol begrænset, fedt minimeres, kulhydrater og stivelse reduceres så vidt muligt også.

Alt i alt er det jo nogle meget kedelige retningslinjer/dogmeregler for en måned som oven i købet har 31 dage lange og mørke dage. Jeg må dog også indrømme, at det sjældent holder alle 31 dage – lidt efter hvor meget det er retningslinjer eller dogmeregler det givne år.

I år er det ikke meget anderledes, dog er Palæoen en ny vinkel, som er blevet afprøvet. Købte Rodes Stenalderkost forleden og selvom jeg tvivler på, at Palæo er sundt og slankende, hvis den kun følges sporadisk, så har jeg dog fundet et par opskrifter, som er blevet afprøvet i januartegnet. En mere systematisk gennemgang af bogen følger, når jeg har afprøvet lidt flere opskrifter. Men kan allerede nu afsløre, at jeg er faldet over flere lækre opskrifter, som absolut er værdige sammenlignet med mad udenfor Palæo-dogmet.

Mine dogmeregler i januar har dog også ført til nye og lidt anderledes opskrifter på Pariserbøffen og Wienerschnitzlen. Begge er sunde og lækre alternativer, hvor det hele ikke skal paneres eller steges i kilovis af smør og som samtiddig får udnyttet de mange lækre rodfrugter som butikkerne bugner med i disse måneder.

Nytårsmenu 2013

Nytårsmenuen er jo afgjort en af de sjoveste og mest udfordrende menuer, som jeg støder på i løbet af året. Tidligere år har menuen blandt andet stået på helt klassisk vildt (dyreryg) med tilbehør og Thomas Hermans omvendte tournados (kalvemørbrad i en soufflefars af kylling og foie gras med toastbrød uden om).

2013-menuen var fordelt mellem vennerne – og Gastroland stod for hovedretten. I år var inspirationen blandt andet fundet i Pasfall’s nye kogebog, som blev en forsinket julegave til mig selv mellem jul og nytår 🙂 Men at kun skulle lave en ret i løbet af en lang 31-december blev dog heldigvis ændret. Dette gjorde det også nemmere med valget af hovedingrediensen til selve hovedretten, da valget mellem vildt og oksemørbrad virkelig var problematisk dette år. Dermed blev “Den samlede hovedretsmenu”:

Den lille hovedret:

Hjemmelavet ravioli m. fasan, vilde svampe, kastanjer og fløde.

Vin: Luigi Einaudi, Barolo, Cannubi, 2006

Den store hovedret:

Paneret oksemørbrad i mørbradsoufflefars tilberedt i vandbad med løg, svampe, pancetta og kartofler

Vin: Guigal, Chateanuneuf du pape, 2006

Dagen startede klokken 7.30, da oksestegeben til fond’en blev smidt i ovnen. 8-10 timer senere var mere end 8 liter reduceret til mellem 0,5-1 liter fond.

Det generelle niveau var højt denne aften og den samlede menu stod på:

  • Forskellige hapsere med sortfodsskinke, foie grass og løjrom til Dronningens nytårstale, hvortil en magnumflaske champagne med 24 karats guldflager blev nydt (flasken blev brugt til raketter kl. 24, så producentens navn kan desværre ikke frembringes, men en sjov feature).
  • Forretten bestod af  hvide asparges, æg, rød grape og en smør blanqutte, hvortil en lækker Le Petit Cheminaf Benoit Courault, 2012, blev drukket.
  • 1. hovedret: fasan, fløde, kastanjer og svampe i ravioli. Vin: Barolo 2006
  • 2. hovedret: oksemørbrad, løg, pancetta, kartoffler og sauce. Vin: Guigal 2006
  • Desserten var en flot islagkage med nødder og marengs.
  • Afslutningsvis hjemmelavet kransekage med et tvist af lakrids i.

Godt nytår!

Julen 13

December. Storm i lille Danmark. Frost. Regn. Mørke. Jul. Kort sagt masser af muligheder for at nyde dejlig “comfort food” med venner og familie.

Vi startede selv med en stor julefrokost, hvor vennerne mødte op – og forskellige retter var uddelt til nogle af de madglade gæster. Frokosten var baseret på den traditionelle julefrokost, men nogle af retterne var nyfortolkninger af de mere traditionelle retter.

Inden dagen var gået havde vi spise grillet sild, stegte sild, sild med karrysalat, laksetatar, porchetta med kålsalat, rillettes forklædt som æbleskive efter inspiration af Rene Redzipe, and, hjemmelavet rødkål, hønsesalat på egen mayo, hjemmebagt brød, glaseret skinke, sylte og en genial cheesecake inspireret af ris a la mande.

Nogle af opskrifterne kommer på siden med et par billeder.

Generelt syntes jeg, at nyfortolke den traditionelle julefrokost er både morsomt, udfordrende og lækkert. Og lidt ind i det nye år har vi Påskefrokosten – igen en god mulighed for at lege med koncepterne og ingredienserne..

 God december og god fornøjelse med den dejlige julemad!

Henrik,

Gastroland er født

Velkommen til Gastroland!

I slutningen af oktober 2013 var tiden moden til, at de mange noter og opskrifter, som jeg har gemt over de sidste mange år om mad og vin skulle ind i den virtuelle verden.

Gastroland er et eventyrland i madens tegn. Det er et sted, hvor vi kan finde gode råd omkring madlavning og vin, opskrifter på tænkelige som utænkelige retter eller blot blive underholdt af sjove vinkler på mad & vin. 

Gastroland.dk bygger på ideen om samtale og evaluering af oplevelser som vi har omkring mad – derfor er du meget velkommen til at efterlade dine erfaringer omkring et emne, eller selv starte et nyt emne op under Forum. Det var og er nemlig hele ideen med Gastroland.dk

Velkommen til. Træk stolen ind til bordet, find servietten frem, hæld din ynglingsvin i glasset og find maden frem –  for nu begynder vi.

Henrik