Chilisauce som du kender fra din shawarma-pusher

 Jeg har altid været vild med den sød-stærke chilisauce, som serveres på shawarmasteder. Nedenfor en opskrift som kommer ret tæt på. Leg med forholdende, da den nemt kan gøres meget stærkere/sødere alt efter ønske.

Du skal bruge:

1 glas soltørrede tomater (ca. 150 g drænet vægt)

2 små dåser med tomatkoncentrat

2 tsk. stødt spidskommen

2 tsk. cayennepeber

4-5 spsk. chiliflager

1 spsk. sukker

2-3 friske røde chilier

3-4 fed hvidløg

Saften af en halv citron

Olie – en del og gerne smagsneutral (mad&salat olie eller vindruekerneolie)

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Smid alt i en blender og kør løs. Hæld løbende lidt olie ned i massen for at få det hele blendet godt sammen. Smag til med chili, sukker, citron og salt.

Når du er færdig hælder du chilisaucen i et skoldet glas, og hælder olie ned over massen ind til den dækker.

Kan holde sig i ca. 30 dage i køleskabet – hvis du har passet på og holdt alt rent i mens du har lavet saucen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *