kondenseretmælk i citrontærte

Citrontærte på kondenseret mælk

Want create site? Find Free WordPress Themes and plugins.

Citrontærte er en fantastisk spise, og det er også, hvad vores nye gæstekok (Nico) her på Gastroland, ligger hårdt ud med. Her er citrontærten lavet på kondenseret mælk. NAM NAM.

Du skal bruge:

Kiksebund:

  • 250 g digestive kiks
  • 1 spsk. brun farin
  • ¼ tsk. salt
  • 125 g smeltet smør

 Citronfyld:

  • 1 dåse kondenseret mælk
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • Fintrevet skal af 1 usprøjtet citron
  • Saft af 2-3 citroner (1½ dl saft i alt)

Pynt:

  • 2,5 dl piskefløde
  • evt. blåbær og usaltede pistacienødder

 Sådan gør du:

  1. Knus kiksene fint, og rør kiksekrummerne sammen med brun farin, salt og smeltet smør.
  2. Pres kikseblandingen ud i bunden og op ad siderne i en springform (Ø 20 cm) beklædt med bagepapir. Bag bunden i en 160 grader varmluft i 10 minutter. Lad bunden afkøle en smule.
  3. Rør kondenseret mælk, æggeblommer, citronskal og citronsaft sammen i en skål – det skal ikke piskes.
  4. Hæld fyldet over kiksebunden, og bag tærten i ovnen ved 160 grader varmluft i 15 minutter.
  5.  Afkøl citrontærten og sæt den derefter på køl. Den skal helst stå natten over, men hvis der ikke er tid til dette, skal den minimum have 3 timer i køleskabet.
  6. Pynt tærten med flødeskum og evt. friske bær og hakkede pistacienødder lige inden servering.

Noter om maden. Her brugte vi blåbær, men du kan naturligvis bruge alle typer af bær. Hvis du ligger inde med flere dåser med mælk, så prøv at koge en dåse i ca. 3 times tid. Du ender med at have karamel.

Did you find apk for android? You can find new Free Android Games and apps.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *