Skærisinge – som den måske laves i Italien?

Skærisingen er en meget delikat fladfisk som har meget fint og helt hvidt kød. Fisken ses sjældent hos de danske fiskehandlere, men skulle være efterspurgt i syden. Her en nem opskrift.

 Du skal bruge (til to personer):

50 gram spagetti

2 skærisingefileter

6 blommetomater (gerne lidt forskellige farver)

1 håndfuld persille

1 økologisk citron

1 bundt dild

En lille smule hvidvinseddike

Noget godt parmesan

6-8 gode oliven i forskellige farver og størrelser

Salt, peber og en god økologisk olivenolie.

Sådan gør du

Start med at hakke dilden fint, skær tomaterne i både og riv skræl af citronen. Lig det i en lille beholder, put salt, peber, 1 spiseske hvidvinseddike og olivenolien over og lad trække på køl i 30 minutter.

dildmariande

Sæt en stor gryde med vand over og smid lidt salt i. Kog spagettien efter posens anvisning. Sørg for at du har en pande som er godt varm, når du har ca. 1 minut tilbage af kogetiden.

Når spagettien er næsten færdig, så ligger du fisken på panden med salt og peber på fileterne. Alt efter tykkelse skal de ikke have mere end 1 minut på den ene side og 30 sekunder på den anden side. Men pas på, de må ikke få for meget.

Ved anretning: kør en gaffel igennem en gang spagetti og lad ”reden” af spagetti ligge på tallerkenen. Ovenpå spagettien ligger du din skærising, hvorefter du ligger de marinerede tomater på tallerkenen. Slut af med parmesan øverst på fisken samt et par oliven – og naturligvis salt og peber.

I glasset har du en kølig hvidvin. Selvom retten er italiensk inspireret, så vil en tør riesling være et godt valg.

Noter om maden Skærisingen kan byttes med stort set alle former for fladfisk, men hold dig gerne til de lidt mere delikate – ellers skal du være obs på stegetiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *