hellefisk som tapas

Hellefisk med tomatsuppe som tapas

På en bar i Sevilla fik jeg serveret et stykke røget torsk oven på et stykke toast med en tyk “tomatsuppe” ovenpå. Det smagte fantastisk sammen med et tørt glas sherry. Her en lidt fordansket udgave til dit tapasbord.

Det skal du bruge:

1 stykke røget helleflynder eller 4-5 skiver

1 dåse flået tomater

1 løg

1 hvidløg

1 dl fløde

1 dl hønsebouillon

Ristet brød

Mayo med hvidløg

Sådan gør du:

Snit løg og hvidløg og brun det i en lille gryde sammen med lidt olivenolie. Hæld tomat og bouillon ned i gryden, og kog lidt ind. Find en håndblender frem, og blend. Hæld fløden i og varm igennem. Lad det samle sig og tykne.

Rist dit brød og smør lidt hvidløgsmayo på brødet. Et stykke fisk placeres ovenpå og til sidst skal du have lidt af tomatsuppen på.

Pynt evt. med lidt kørvel.

I glasset har du en fino sherry.