Ravioli lavet på havtaske serveret med Beurre blanc og dild

Hos os har vi skaldyrsallergi. Det betyder, at der skal findes alternativer til hummer og andet godt fra havet, som ellers kan være klassisk spise. Havtasken er meget fast i kødet og har lidt en smag af hummer. Dermed oplagt til en ravioli, hvor både smag og fastheden skal holdes.

Du skal bruge (lille forret til 2 personer)

Pastadej af 1 æg – find opskriften her

100 gram havtaskefilet

1-2 spiseskefulde mascarpone

1 stang bladselleri

¼ porre

1 lille skalotteløg

¼ chili uden kerner

1 lille gulerod

Olie, salt, peber og dild

1 citron

Beurre blanc til to personer – find opskriften her

Varm lidt olie på en pande. Svits hurtigt havtasken herpå. Tag fisken af og læg selleri, porre, gulerod og løg på panden (alt hakket meget fint). Imens skærer du fisken i mindre stykker, som passer ind i en ravioli.

Rør fisk og de svitsede grøntsager sammen med mascarponen. Smag til med salt, peber, citron og den fint-snittede dild samt chili.

Rul din pastadej ud i et tyndt lag. Brug et vandglas til at stikke siderne ud. Placer fyldet på midten og læg et andet ovenpå. Luk med en gaffel, hvor du trykker godt ned hele vejen rundt om fyldet.

Læg dine raviolier på en sliplet overflade med lidt mel på. Sæt en gryde med 2-3 liter vand over med en god portion salt i. Når vandet koger, bruger du en hulske til at få dine raviolier i vandet. Kogetiden afhænger lidt af, hvor tyk din dej er, men forvent 3-5 minutter.

Server med et par skefulde beurre blanc og masser af dild.

I glasset har du et glas Bollinger.

Noter om maden. I stedet for at lave en beurre blanc kan du vende din ravioli på en pande med lidt varm smør/olie. Her skal du så have lidt parmesan ovenpå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *