Selleri og svampe i fløde og bouillon med timian

Nemt og uhyre velsmagende tilbehør til kød – specielt hvis du har en rødvin med lidt jordsmag på bordet.

Det skal du bruge (4 personer):

1 selleriknold. Gerne økologisk

250-400 gram blandet svampe

2 dl fløde på omkring 18%

2dl bouillon – kylling

Frisk timian

4 fed hvidløg

25 gram smør

Sådan gør du:

Rens svampe og skræl selleriknolden. Skræ selleriknolden i firkanter af maksimalt ca. 2x2cm. Snit svampene.

Find en god solid og tung pande frem. Smelt smør tilføjet lidt ekstra olie ved smag til middelvarme. Tilføj selleri med hakket hvidløg og blade fra 2-3 stilke timian. Steg videre ved svag varme. Vend ofte og hyppigt. Efter ca. 10 minutter tilføjer du svampe. Steg videre i fem minutter.

Skru op for varmen og tilføj bouillon. Lad det koge ned til 1/3. Tilføj fløden. Kog op og lad det sætte sig. Smag til med salt, peber, æbleeddike.

Noter om maden. Kan spises til stegt torsk, kylling i ovnen eller oksekød. Kan evt. tilføjes lidt røget bacon.

I glasset har du noget som passer til dit kød. Men hvis du har en torsk eller kylling som hovedingrediens, så gå du ikke galt i byen med en pinot noir fra Frankrig eller en mere lys Barolo fra f.eks. Verduno.