Sticky rice – som du kender fra thai-køkkenet

Sticky rice er overraskende nem at lave, hvis du lige kender de få tricks som ligger bag, så er vejen mod Thailand lige for.

Det skal du bruge (4 personer):

– 4 dl ris til sticky rice. Dem køber du hos en asiatisk købmand

– 1 tsk. salt

Sådan gør du:

Risene vasker du tre gange, og hælder vandet fra hver gang. Bagefter stiller du risene i blød i koldt vand i 3-5 timer.

Dræn risene og fyld dem i en bambus-steamer. Du skal placere et tyndt klæde i bunden af din bambus-steamer. Drys lidt salt over og sæt låget på plads. Placeres i en gryde, med kogende vand i bunden. En wok er ret smart at bruge til dette formål, da denne som bekendt er tyndere i bunden end i toppen, og dermed lukker fint om bambus-steameren.

Lad det dampe løs i 15-20 minutter.

Bagefter har du præcis en risform, hvor den hænger sammen i klumper uden at være klistret på nogen måde. Går fantastisk til supper eller måske blot en fiskefrikadelle med lidt thai-noter.