Tag-arkiv: alternativ julefrokost

Andesteg

Den alternative julefrokost – sjove opskrifter og et par af de klassiske

Opskrifterne til den gode julefrokost samlet et sted – så bliver det ikke nemmere.

Der bliver spist virkelig mange kilo af sildefileter, karrysalt og svinekød i disse dage, hvor julefrokosterne er på sit højeste – og det er jo slet ikke slut endnu. Efter anden den 24. december så er der igen dejlige og sjove julefrokoster, som skal afholdes.

Her finder du en samling af opskrifter til julebordet. Både de klassiske og de alternative.

Sild og fisk

Sild kan spises både som traditionelle stegte sild, men også i sydeuropa hvor de griller dem året rund. De stegte sild kan naturligvis også varieres – er par eksempler

Æble, chili og kanel

– Klassiske med et lille twist

– Sild med gulerødder 

– Friske sildefilletter på grillen

Du kan også vælge at kaste dig over denne nyfortolkning/dekontruktion af en makrelmad.

Makrelmad dekonstruktion

Svin

Porchetta i stedet for flæskesteg. Det er jo altid lækkert med den svær som går 360 grader rundt om stegen. Hvis du ikke har prøvet det endnu, så er det en af de ting, som du må prøve!

Porchatte julefrokost

Eller måske en asiatisk version af pulled pork, som ender i hjemmelavede forårsruller? Du kan også gå den helt fede vej og lave confitteret svinebryst. Så er der ikke et tørt øje tilbage rundt om bordet!

Kan du få fat i svineslag, så er en hjemmelavet rullepølse fantastisk!

Okse

Roastbeef kan enten laves helt traditionelt – eller du kan skifte den ud med oksehaler som fritterede tapaskugler eller måske som en tatar, hvor du har en confitteret æggeblomme med i retten. Her slår du blot en blomme ned i en kop med neutral olie og stiller den i ovnen i 45minutter ved 60 grader. Super nemt!

Fugl

Anden kan også fint laves lidt anderledes. Hvis du ligger inde med et par dåse confitteret and, så brug det i setdet for oksehalerne til ovenstående tapaskuger. Du kan også prøve at marinere andebrystet i en asiatisk marinade.

Helt traditionelt kan du også prøve med en anderillette – så bliver det nemli’ ikke meget bedre.

Og hvis du ikke får and nok den 24. så lav den engang til!

Glædelig jul!

Gastroland

Confitteret svinebryst – svin på den helt fede måde

Confitteret svinebryst inspireret af suckling pig opskrifter. I sensommeren spiste vi på Malagas eneste Michelinrestaurant, Jose Carlos Garcia. En lidt blandet oplevelse, men en af de retter som var en stjerne værdig var confitteret svinebryst af ”suckling pig”. Her lavet som erstatning til den klassiske ribbensteg til din julefrokost.

Du skal bruge (8 personer):

1 stykke svinebryst med kogestykket uden ridser i sværen på ca. 2 kg (ribbenstegen)

Virkelig meget svinefedt – jeg brugte vel 10 kg

Et par kviste rosmarin, timian, laurbærblade og et par fed hvidløg

En krydderiblanding bestående af 1 tsk. salt, 1 tsk. peberkorn (knuste), 1 spsk. fennikelfrø (kvast i en morter), 1 knust nellike  og 2 knuste laurbærblade.

Sådan gør du: 

Dag 1: Krydderiblandingen gnubbes ind i svinebrystet og hele herligheden pakkes ind i film i 24 timer.

confitteret-svinebryst-i-ovnen confitteret-svinebryst-efter-ovnen

Dag 2: Svinebrystet placeres i en høj bradepande. Fordel krydderier og svinefedt i bradepanden rundt om brystet. Fedtet skal lige dække brystet, når det er smeltet. Derefter lader du det småsimre ved 90 grader i ca. 10 timer. Hæld fedtet fra og stil brystet på køl under pres – jeg brugte to dåser confit cannard (ca. 5 kg) som vægt mellem to spækbræt.

confitteret-svinebryst-i-udskaeringer confitteret-svinebryst-paa-panden

Dag 3: Svinebrystet skæres ud i de ønskede størrelser (jeg skar lige ½ cm af ydersiderne først for at få helt lige kanter) og placeres på en teflonpande ved mellemhøj varme. Start med sværsiden nedad og få den sprød, inden du begynder at stege de andre sider. Forvent du skal bruge lige omkring 10 minutter til at få kødet varmet op. Hvis sværdet ikke bliver helt sprødt, så stil stykkerne af det confitterede svinebryst i ovnen under grill i 2 minutter – MEN hold nøje øje med processen, så det hele ikke ender med at du står med sorte svær. Det vil virkelig være surt så tæt på mål efter flere dages arbejde!

Svinet serveres med rødkål, brunede kartofler og en sauce lavet på kalvefond, portvin og varme krydderier.

confitteret-svinebryst-paa-tallerken2

I glasset havde vi en rødvin fra Rottlan, Priorat, Spanien. Med varme, lidt syre og struktur passer vinen godt til det fede svin og syren fra rødkålen. Vinen var venligst udlånt fra Andrupvin.

Noter om maden – svinet kan tilpasses forskellige køkkener ved at ændre på krydderisammensætningen. Koriander, limeblade, citrongræs, hvidløg, chili og ingefær vil bringe dig over mod Thailand.

Makrelmad dekonstruktion

Julefrokostbordet – med et par alternative opskrifter

Julen handler naturligvis om mange forskellige eksistentielle og religiøse forhold – MEN det handler også om at hygge sig i godt selskab med familie og venner. I forhold til hygge, så er de perfekte rammer en stor frokost. En stor julefrokost naturligvis.

Vanen tro inviterede vi til julefrokost igen i år. Vi endte med at blive 15 personer i alt. Mad og drikke blev også fordelt, men den røde tråd blev holdt i hævd.

Inden bordet blev indtaget, startede vi dagen med nogle flasker Bollinger og hjemmebagt knækbrød og pesto. Bare lige for at få lagt bunden.

Vi startede med to gange stegt sild og marinerede sild med karrysalat. Dertil masser af godt brød – som var blevet bagt og bragt af frokostbordets brød-hofleverandør.

sild2015

Lige efter havde remouladekongen tilberedt en laksetatar med masser af lime og syltet ingefær. En lækker og alternativ måde at få laks på bordet – og som tatar med masser af lime bryder den allerede her med julens fedme.

Derefter fulgte en tolkning af makrel i tomat. Retten består af friturestegte makrelkugler med råsyltet tomatfileter, aioli med hvidløg og rugbrødschips.

Efter fisken sprang vi til svinet. Planen var egentlig, at vi der skulle have haft and, men porchettaen havde kørt 2 ½ time på rotisseriet på kuglegrillen, og var HELT perfekt. Så vi fik hurtigt lavet en æble-kål-chili salat, som gik godt til porchettaen. Det var første gang, at jeg havde forsøgt mig med en porchetta på rotisseriet, men det kan i den grad anbefales. Husk at bestille slaget hos din slagter et par dage i forvejen. Opskriften finder du her.

Efter grisen bevægede vi os over i fjerriget og startede med en lækker hønsesalat og friskt brød.

Juleanden blev serveret inspireret af Thomas Herman. I Brændende Kærlighed er der en opskrift som stammer fra Kong Hans om and. Jeg laver ikke helt den samme version, men kan i øvrigt varmt anbefale kogebogen. Den er genial. Her lægges andebrysterne i et fad med soja, revet ingefær, hvidløg og chili i 6-10 timer. Derefter steges det rosa og serveres med rødkål, stegte shitaki-svampe, masser af koriander og en sveske-pure.

I glasset til anden (og egentlig også grisen) var det lidt Barolo fra Novello. Den passede ret godt til specielt anden.

Efter ca. 8 timer ved bordet kom osten på. Nogle gode oste med forskellige nuancer.

Til sidst havde julefrokostbordets dessertdronning medbragt flotte flødeboller med kanel og hindbærsmag.

En uovertruffen dag/aften i selskab med gode venner, mad, snaps, vin og øl. Nu er det snart jul.

Glædelig jul.

Julen 13

December. Storm i lille Danmark. Frost. Regn. Mørke. Jul. Kort sagt masser af muligheder for at nyde dejlig “comfort food” med venner og familie.

Vi startede selv med en stor julefrokost, hvor vennerne mødte op – og forskellige retter var uddelt til nogle af de madglade gæster. Frokosten var baseret på den traditionelle julefrokost, men nogle af retterne var nyfortolkninger af de mere traditionelle retter.

Inden dagen var gået havde vi spise grillet sild, stegte sild, sild med karrysalat, laksetatar, porchetta med kålsalat, rillettes forklædt som æbleskive efter inspiration af Rene Redzipe, and, hjemmelavet rødkål, hønsesalat på egen mayo, hjemmebagt brød, glaseret skinke, sylte og en genial cheesecake inspireret af ris a la mande.

Nogle af opskrifterne kommer på siden med et par billeder.

Generelt syntes jeg, at nyfortolke den traditionelle julefrokost er både morsomt, udfordrende og lækkert. Og lidt ind i det nye år har vi Påskefrokosten – igen en god mulighed for at lege med koncepterne og ingredienserne..

 God december og god fornøjelse med den dejlige julemad!

Henrik,