Tag-arkiv: US

Stjerner over New York – Agern, Andanada og Gramercy Tavern

Vi havde fornøjelsen af at besøge New York for ikke så lang tid siden. Byen er fantastisk på mange måde, ikke mindst byens udbud af spisesteder gør det super sjovt, at være på besøg i Æblet.

Her kommer lige et par hurtige does and donts, når du skal finde noget god mad i NY.

Den bedste madoplevelse på turen stod danske Claus Meyer for. Vi indfandt os på Restaurant Agern på Central Terminal. Flotte lokaler, lækker mad og allerede ejer af en Michelin-stjerne. Betjeningen var ikke helt på toppen, men både mad og vin opvejede dette. Vi fik bl.a. en rødkålsret med kartofler; laks med rugbrød og peberrodscreme og en super sprød ”fiskefilet m. remoulade”.

På Restaurant Agern går de imod de amerikanske traditioner, og skriver tydeligt at drikkepenge ikke modtages på menukortet. På sin vis ok, at de arbejder i den retning, men omvendt er det klart imod, hvad der er normen i det lokale samfund. Det er dog en tendens, som vi så på flere restauranter, men typisk dog mere afdæmpet og blot en besked om, at drikkepenge er inkluderet. På Agern frabeder de sig, at der betales lidt ekstra.

Alt i alt er stjernen fuldt fortjent. Spændende vinkort, omgivelserne er i top og maden af høj kvalitet!

Den næstbedste oplevelse var også på en Michelin-restaurant. Denne gang var det på Gramercy Tavern. Gramercy Tavern anbefales bredt af gastromedier i New York, så det var en middag, som var imødeset. Aftenen var også en rigtig fin oplevelse, uden dog at sparke benene helt væk under os. Vi valgte den vegetariske 7-retters menu med tilhørende vine. Der var afgjort nogle spændende retter imellem, men generelt var niveauet under, hvad vi fra Danmark er vant til, når der tales om vegetarretter.

Men restauranten er super flot, maden er vellavet, betjeningen fin og gode vine i glasset. Det kan varmt anbefales, men kun hvis du springer vegetarmenuen over. På tipping-siden arbejder restauranten lidt med samme koncept som Agern, dog er det her dog blot en tilkendegivelse af, at drikkepenge er inkluderet i priserne,

Den absolut dårligst oplevelse, som vi havde omkring mad i NY, var igen på en Michelin-restaurant. Denne gang var der tale om den spanske Andanada. En restaurant som har en stjerne, og som også bliver hypet flot i de lokale medier, men uha, her gik det galt. Møbler minder lidt om noget udendørs café-stil; noget af maden var ok, men der var mere end et par tapas, som var tæt på ikke at egne sig til servering. Jeg fik bl.a. et spejlæg omringet af svampe. Det lyder lækkert, men svampene var fra en dåse og det var ganske enkelt bare kikset. Friturestegte artiskokker, som var bløde og sejlede i olie.  Bravas som var bløde. Et vinkort, hvor vin i glas bl.a. byder på en god Rioja, som Netto sælger til 69 kr flasken. Det skal så siges, at det er en af mine ynglingsvine til under 100 kr, men jeg forventer nok lidt mere, når jeg besøger en Michelin-restaurant.

Andanada burde ikke have en stjerne, faktisk burde Andanada måske ikke engang have åbent for offentligheden.

Når du så ellers er i NY, så skal du naturligvis på en US Bar & Grill og have stor steak. Udvalget af restauranter er enormt i denne klasse, og vi gik ind flere steder fra gaden – og hver gang var vi glade. Du skal også forbi meatpacking distriktet, hvor du både kan finde store Biergartens, hippe restauranter og gode burgere. Vi fik vores burger på Bill’s Bar and Burger. Den holder!

Vi startede iøvrigt en enkelt dag med brunch på Mandarin Oriental Hotel, hvor billedet i toppen stammer fra. Udsøgt udsigt og udsøgt brunch! Efter sådan en brunch, så slutter du dagen af med at spise tacos på et af de mange Mexicanske spisesteder, hvor autenticiteten er helt i top! Det er ikke svært at se, hvorfor der kommer så mange nye spisesteder i DK, hvor der arbejdes med mexicansk mad.

Hvis du ikke kan vente med at besøge Agern, så prøv disse “fiskepinde”, som stammer fra en nytårsmenu på Gastroland.

God tur!

Pinot Noir – US

Det lå ikke i kortene, at en frokost med en kunde skulle føre til et mindre projekt, som endte med at føre mig globen rundt: Fra København, Danmark til Sonoma i USA videre til Bavarian i Tyskland for at slutte igen i en lille forstad til København.

Frokosten var på Le Sommeliers, København. Det er et stykke tid siden, at jeg sidst var på restauranten, men besøget skuffede absolut ikke. Vi startede med røget stenbiderrogn på et lag af lun kartoffelmos med kartoffelchips. En forret som bare sad i skabet!

Hovedretten var baseret på kalv, og den bestod af kalvemørbrad, braiseret kalvehale med blandt andet brændt porre og en god sauce til. På madsiden var forretten frokostens højdepunkt – men kalven fulgte nu ok med.

I glasset til kalven blev vi enige om en amerikansk Pinot Noir – nærmere bestemt en Hirsch 2005 fra Sonoma kysten, US. Her fandt vi også frokostens absolutte højdepunkt. Vinen var enkel, lidt rød frugt og havde umiskendeligt en smule smag af ”gammel vin”. I løbet af frokosten åbnede vinen sig løbende – og jeg var blot ked af, at vi ikke havde en magnumflaske med mulighed for at smage, hvordan vinen ville opføre efter to og tre timer.

Vi talte lidt med vores kompetente tjener, som fortalte os, at vinen stammer fra KK Wine. Og dermed gik rejsen videre til Charlottenlund.

Den førstkommende lørdag (KK Wine har kun åbent om lørdagen) drog jeg med en god ven til Charlottenlund, hvor KK Wine har showroom. Vi gik rundt i den lille butik og nød synet af de fantastiske vine, som var i kælderrummet. Priserne på de forskellige vine var absolut i den pæne ende – men udvalget så fantastisk ud. I Sonoma-tegnet endte jeg med at tage hjem med et lille udvalg af spændende vine – bl.a. Hirsch West Ridge 2009, Cobb Diana 2008, Rivers Marie 2012, en hvidvin fra Hillard Bruce og fra den lidt alternative side en naturvin, Clos Saron carte Blanc fra 2011. Dvs. der var lige et par afstikkere med i tasken.

En spændende, men dog ikke super billig, formiddag kunne derefter afsluttes med forventningens glæde helt i top!

Vi startede med det alternative bud – naturvinen Clos Saron. Den blev sat sammen med stenbiderrogn ”Classic”. Saronen, som koster 180 kr, var et fint match til rognen. Vinen fremstod ren og læskende, men jeg havde nok forventet lidt mere mineralitet. Alt i alt en ok vin til prisen, men der bliver dog næppe tale om et genkøb.

Den kommende lørdag var det planen, at Cobb’en skulle indtages. Cobb’en som står til 490 kr var klart den dyreste flaske fra indkøbsturen, men også den flaske jeg havde flest forventninger til. I løbet af ugen blev maden til Cobb’en overvejet og efter at have læst lidt om Cobb’en rundt omkring på nettet, endte menuen med at bestå af en entrecote med råstegte jordskokker vendt i timian. Dertil lynkogte grønne bønner med en marinade bestående af olie, eddike, sennep og lidt sukker og til sidst en selleripuré med muskat og hvidløg. Og ja – der burde have været en sauce til, men men men.

mad til cobb

I glasset har du naturligvis en Cobb 2008– og det er her Bavarian kommer ind i billedet.

Et par udtjente Pinot Noir glas fra Tjekkiet var udset til at rumme aftenens hovedelement, men et besøg hos Vinspecialisten H.J. Hansen i Lyngby Storcenter førte til en opgradering, og jeg endte med at gå hjem med fire Pinot Noir glas fra Riedel’s Vinum XL serie. Glassene koster 225 stykket. De fremstilles i Bavarian iTyskland, og jeg forventer, de kan holde mange år!

NU var vi også helt parate til at hælde Cobb’en i glassene.

cobb og riedel

En times tid før middagen blev vinen hældt om, og smagt lige efter åbningen. Lige der blev jeg bange. Vinen var lukket og smagte ikke af ret meget – jeg kiggede vantro på mit nye Riedel-glas. Men som tiden gik, så åbnede vinens toner og lag sig, og efter næsten to timer stod det klart, at Cobb 08 absolut er en klasse vin. Vinen er i bund og grund enkel, men med en fin struktur. Vi smagte klare toner af peber og lidt syrlige røde bær. Pinot Noir druen er tydelig i smag og karakteristika – og det blev i øvrigt understreget, da vi prøvede at drikke lidt af vinen fra et vandglas. Her forsvandt vinen fuldstændigt – og købet af de nye Riedelglas blev understreget som et godt køb!

Cobb 08 er et klart genkøb. Til næsten 500 kr bliver det ikke en vin, som vi drikker mange lørdage – men jeg kan allerede nu se mig en sommeraften med en lammekølle på grillen og en Cobb 2008 i glasset.

Dermed sluttede rundrejsen lidt uden for København – og min vinerfaring med US Pinot Noir er blevet lidt rigere. Jeg glæder mig til de sidste vine, som jeg havde med hjem fra KK Wine – men ellers må jeg drage til Charlottenlund igen, når disse er nydt eller måske smutte forbi Le Sommeliers. Begge dele kan i øvrigt anbefales.