Tag-arkiv: vintermad

Vintermad – sidste chance for braisering af svinekæber, vintersalt, hjemmelavet torskerogn og….og..og

Nu er stenbiderrognen landet – det et af de første tegn på forårets kommen på det gastronomiske område. Og det smager jo som hvert år fantastisk at indtage disse æg. Men de er ret dyre lige nu, så tag en sidste uge i vinterens tegn, og få dyrket den tunge smag med tunge rødvine.

En risotto er reelt fastfood. Det tager mindre end 35 min fra du starter med at snitte løget til du sidder ved bordet. Lav det en torsdag, hvor du godt kan tage hul på weekenden med et glas Barolo til – specielt, hvis du laver denne version som er med svampe. Ellers udelad tilbehør i risene og lav en hvid risotto. Fremgangsmetoden er den samme – du udelader blot svampe/asparges, græskar eller hvad du planlægger at putte i. Her sluttede vi lige af med at skære en bød bøf i stykke strimler. Ikke helt italiensk, men nu er jeg jo også fra Jylland. Det giver lidt tolkningsmuligheder.

I weekenden skal du have fat i nogle grisekæber!!!! Billig udskæring med maksimum smag! Find noget Cabernet fra US frem og nyd en rolig aften med stor velsmag. Her er Gastrolands bud på denne spise.

Søndagens frokostbord skal naturligvis have torskerogn på bordet. Lige nu er “bukserne” store og billige. Lav nogle ekstra. Når de er kogte fryser du dem ned, og kan finde dem frem til en god frokost de næste tre til fire måneder. Opskriften er her. Det er nemt.

Vintermad behøver i øvrigt ikke være pokkers usundt – her en dejlig salat som bygger på vinterens kåltyper.

Hvis du bare ikke kan vente med stenbiderrognen, så prøv denne kartoffelpizza med stenbiderrogn, cremefraiche og purløg – fantastisk!

Den kolde vintertid skal varmes med masser af kål, kraftig rødvin og braiseret kød

Oktober og november er et par lange måneder. Fornemmelsen af at det regner konstant og er mørkt hele tiden er for mig en ganske god beskrivelse af disse måneder – og mange flere måneder, som kommer igen lige så snart den ellers hyggelige julemåned er forbi.

Heldigvis er der et perspektiv, som også gør denne tid ganske spændende, og det er naturligvis det tydelige sæsonskifte i køkkenet. Nu kommer der masser af kål i butikkerne, de kolde dage passer perfekt til braiseret mad med kraftige vine, og syltesæsonen sættes i gang. Det er nærmest lidt som et kinderæg! Bare meget meget sjovere!!

De sidste par uger har den allerede stået på at få lavet hjemmelavet leverpostej, pickels, skank med mos og confit cannard med ovnstegte kartofler i andefedt. Men det stopper jo heldigvis ikke her. Nedenfor finder du nogle lækre vinteropskrifter indenfor et par forskellige kategorier, som forhåbentligt kan bringe lidt inspiration til de mørke og våde måneder vi går i møde.

KÅL

En blød og cremet jordskokkesuppe eller blomkålssuppe med torsk og bacon serveret i varme tallerkener går altid lige i hjertet. Kan både bruges som forret eller hovedret.

jordsokkesuppe

En italiensk frittata med kål er perfekt spise til enten frokostbordet i weekenden eller en nem middagsret en træls tirsdag aften.

frittaingredienser fritta med kål

Selleripure til kød eller fisk er nemt og smager bare altid godt

KØD

Lammekøllen med rodfrugter – og rester til en shawarma dagen efter.

lammekølle færdig rulle shawarma

Lammeskank med kartoffelmos lavet på smør.

lammeskank

Svinekotelet på skaft med efterårsæbler, spidskål og salvie.

IMG_00000075 IMG_00000077

VIN

Nu skal de tunge og varme vin i glasset. Sørg for at få drukket noget vin fra Rhone, Toscana, Barolo, Barosso Valley og Russian River. Sidst nævnte skal være på Cabernet, men så begynder det også at spille. Tjek Wine country for nogle anbefalinger.