Tynd æbletærte fra det franske køkken

Bistro af Stéphane Reynard er de seneste par år blevet til en af de mest brugte kogebøger i mit eget gastroland.

Med fire æbletræer i haven er denne traditionelle franske opskrift fra Bistro oplagt som en genganger-dessert hjemme hos os i æbleperioderne.

Du skal bruge (lille dessert til 4 personer)

2 plader butterdej

3-4-5 æbler i tynde kvarte stykker

50 gram smeltet smør

Flormelis

Lidt vaniljeis eller creme fraiche

Sådan gør du

Hæld en god portion flormelis igennem en si, så din bordplade er godt dækket. Rul dine butterdejsplader tynde ovenpå flormelissen og drys lidt mere flormelis ovenpå pladerne. Læg dem på en bageplade, som er dækket med bagepapir og læg dine tynde æblestykker oven på dejen.

æbletærte som hel

Slut af med at pensle æblerne med det smeltede smør og lidt mere flormelis på toppen. Skal have ca. 20 min i en forvarmet ovn ved 180 grader.

Noter om maden

Bland forskellige typer af æble (sure og søde).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *